10 år med Dronningens Gobeliner

Tekst: Birgitte Eskildsen

1998 er historisk et meget interessant år. Vi har netop indviet den længe ventede bro over Storebælt efter 10 års målrettet byggeri, og vi går en helt ny tid i møde mellem øerne og fastlandet med denne verdens næststørste hængebro. Netop denne forbindelse vil mange af os sikkert gøre god brug af, når Danmark om kort tid får endnu et vigtigt historisk værk til landet.

Det er i år 10 år siden, man startede det store forarbejde til anvendelsen af den pengegave på næsten 13 mill. kroner, som en stor kreds af danske erhvervsvirksomheder, private fonde og erhvervsorganisationer ønskede at skænke Dronningen i anledning af 50 års fødselsdagen d.16.4.1990. Dronningen bestemte sig for at anvende gaven til fremstillingen af 11 nye gobeliner til Riddersalen på Christiansborg Slot, og skriver hermed endnu et vigtigt kapitel i vort lands historie.

Dronning Margrethe er særdeles kendt herhjemme for sin kunstneriske åre, idet hun selv har udstillet såvel malerier som vævede og broderede kirketekstiler fra egen hånd.

Professor Bjørn Nørgaard

Allerede 2 år før Dronningens fødselsdag – i 1988 – blev der nedsat en komitè, som skulle sætte det store arbejde med gobelinerne i gang, og man besluttede meget overraskende – og meget klogt, skulle det vise sig - at rette henvendelse til billedhuggeren Bjørn Nørgaard.

Denne meget utraditionelle kunstner blev den helt rette mand til at løfte opgaven med de nye gobeliner, der fortæller Danmarks historie helt tilbage fra Vikingetiden og frem til Nutiden og Fremtiden. Bjørn Nørgaard har altid næret en stor interesse for historien, og dette kombineret med den direkte adgang til Rigsantikvaren samt en umådelig stor "billedbank" betyder, at vi i dag har et enestående stykke Danmarkshistorie foran os fyldt med begivenheder, der har sat sit præg på landet, mennesker, der har påvirket tiderne og symboler, der maner til eftertanke. Gobelinerne er mageløst righoldige i deres næsten tegneserie-agtige fortællemåde, og dette lader sig gøre, fordi Bjørn Nørgaard er vant til at respektere et håndværk og en teknik uden at ændre idèen i sin egen kunst. Bjørn Nørgaard modtog Ridderkorset i 1994, og er netop i år valgt til "Årets Æreshåndværker" af Håndværkerforeningen i København.

Manufactures Nationales des Gobelins

Traditionen tro – kan man næsten sige – blev det Manufacture Nationales des Gobelins i Paris, som kunne løse opgaven med vævningen af de nye gobeliner til Christiansborg Slot, idet det man her for bare 220 år siden vævede ikke mindre end 26 gobeliner til Danmark, der fortalte historien om Alexander den Store. Familien Gobelin , som boede ved en biflod til Seinen, havde siden midten af 1400 tallet arbejdet med farvning af garner, som gav specielt gode resultater på grund af vandets beskaffenhed. Senere,i 1620, flyttede to flamske vævere deres værksteder ind hos Gobelin,og de berømte billedtæpper blev en realitet. Solkongen , Louis XIV(1638-1715) , elskede pomp og pragt, og da han ønskede at udsmykke sine to hovedresidenser - Louvre og Versailles, så samlede hans finansminister J.B. Colbert(1619-83) i årene 1662-63 en række af tidens bedste kunsthåndværkere - inclusive familien Gobelin - i Manufacture Royale des Meubles de la Couronne. Les Gobelins hører i dag ind under den franske stat , fordi man mener det er en del af den nationale arv at bevare det gamle håndværk. Forbindelsen Danmark og Frankrig imellem er også i dag helt naturlig, da Dronningens mand gennem snart 30 år – Prins Henrik, som bekendt er fransk.

Billedtæpperne

De 11 gobeliner fylder i alt ca. 200 m2, og de væves alle sammen i den samme bredde, nemlig 385 cm. De har alle forskellig størrelse. Gobelinerne væves på højkant, og de væves tillige på to forskellige typer væve – en lodret- og en vandretstående væv. Resultatet er helt ens, men på de vandrette væve kan man væve lidt hurtigere, nemlig helt op mod 2,5 m2 om året! En fransk væver er i lære i 5 år, før han eller hun er udlært! Det kræver absolut ekspertise at lave så nøjagtige vævninger, som man ser hos Les Gobelins, idet væveren sidder bag tæppet og arbejder , igen med arbejdstegningen bag sig og herefter via et avanceret system af spejle, væver tæpperne nøjagtig , som Bjørn Nørgaard har tegnet dem. Væverne bruger kun ca. halvdelen af de farver, som er på tegningerne, nemlig omkring 65, men de har så også ansvaret for, at resultatet er så nøjagtigt som muligt. Materialet er uld i både trend og islæt, og trenden har en tæthed på 45 tråde pr. 10 cm. Islættet væves kun vandret – aldrig på skrå! Der væves hele tiden i flere niveauer på tæpperne, men altid vandret. Man væver tæpperne så tætte, at det aldrig er nødvendigt at hæfte ender; de hænger løst på bagsiden.

Motiverne

Gobelinernes fortællende billedstil beskriver Danmarks historie fra Vikingetiden og frem til i dag – en periode på ca. 1300 år. Hver gobelin har en 45cm bred bordure hele vejen rundt, som lægger op til selve tæppets hovedmotiv, kun adskildt af en smal ramme i et skakternet mønster. Det vil ikke være muligt at fremhæve og beskrive motiverne særskilt, idet historierne i hvert enkelt tæppe er så mange og alle så vedkommende og spændende, at ingen kan fremhæves, men alligevel er der måske et enkelt motiv, der vil være af speciel interesse for mange af de tekstilt interesserede læsere, nemlig Margrethe I, som stiftede Kalmarunionen i 1397. Margrethe I. havde en ganske unik kjole med i sin grav i Roskilde Domkirke; en kjole vævet i silke og guld. Stoffet har man genskabt på "Väfskolen" i Borås i Sverige i 1993, og rekonstruktionen af denne kjole kan i dag ses i Domkirkemuseet i Roskilde og i Uppsala Domkirke i Sverige. Menneskene, som er afbilledet på de nye gobeliner har alle fået store hænder, og i modsætning til tidligere tiders kunstnere, som ofte blev meget nøje overvåget under udsmykningen af de kongelige sale, har Bjørn Nørgaard netop fået helt frie hænder til at løse opgaven med Danmarkshistorien…

Riddersalen på Christiansborg Slot

Riddersalen, som nu bliver dekoreret med de 11 nye gobeliner fra Paris, er den tredie i rækken, idet den første sal, som blev indrettet i 1700 tallet, nedbrændte sammen med slottet i 1794, og den nye sal – opført først i 1800 tallet – nedbrændte i 1884! De nuværende gobeliner i Riddersalen hører rent faktisk til på Rosenborg Slot, men de blev hentet ind til Christiansborg Slot, fordi man manglede penge til udsmykningen af den tredie – og nuværende – riddersal. Gobelinerne passede ikke til væggene i Riddersalen, og man ændrede derfor disse, så der blev plads til næsten alle de lånte billedtæpper. Når de nye gobeliner bliver ophængt på Christiansborg Slot, føres de "gamle" tilbage til deres oprindelige plads på Rosenborg Slot.

År 2000

Danmarks Dronning Margrethe II fylder 60 år d.16.4. år 2000, og her slutter opgaven med de 11 gobeliner; en helt unik beskrivelse af historien og et livsværk for en kunstner, som siger om sit værk: "En gave til Dronningen, er en gave til folket."

Vi glæder os !